onsdag den 4. december 2013

En ulige kamp!!!!

Sådan virkelig ULIGE!!!!

Jill vs. Jobcenteret


Den 23. december er det præcis 4 år siden jeg ringede til min fagforening, for at bede dem om hjælp til at sygemelde mig fra mit arbejde, hvilket jeg ikke turde gøre selv. 
Efterfølgende startede der et laaaaangt forløb, hvor jeg, sammen med min fagforening kørte sag mod denne arbejdsplads... sagen blev vundet, men en ringe trøst!!!

For her, snart 4 år efter, er jeg stadig sygemeldt.... eller var...
Jeg har i knap et halvt år været i praktik, hvor jeg har kunne klare 3 timer 2 gange om ugen. Så snart tiden er blevet sat lidt op, eller der har været nogle små afvigelser fra min hverdag, så er jeg blevet "bombet" tilbage til "det sorte hul"
Jeg har stadig, hvis man spørger min psykiater, som har fulgt mig i de sidste 3½ år, mange skånehensyn og min belastningsskade gør også, at jeg nok ikke kommer til at bestride et arbejde på mere end 8-10 om ugen....

MEN!!!! JobCenter Middelfart er af en hel anden mening!!!! 
De har netop konkluderet at jeg, fordi jeg ikke har depressive tegn længere, er fit for fight til ordinært arbejde, hvilket vil sige 37 timers arbejde om ugen.... 
Det er en Lægekonsulent, der ud fra den sidste statusattest fra min psykiater, har kunne konkludere dette... 
altså ene og alene ud fra et stykke papir!!!
Pyt med at der i juli måned er blevet skrevet, at jeg KUN lige med NØD og NÆPPE klarer min praktik på 6 timer om ugen, og det skal drøftes med mig, om der skal tilbydes Bohjælp.

Jeg har prøvet på at kæmpe imod med næb og klør, har skrevet en lang indsigelse, men denne er også blevet afvist....
Så, hvis ikke jeg havde depressive tegn for 14 dage siden, så fik jeg det godt nok oven på dette.

Jeg forstår ganske enkelt ikke systemet, og jeg tror desværre ikke jeg er den eneste i det ganske danske land!!!
Jeg vil så gerne arbejde, men jeg er bare i den MEGET uheldige situation at jeg, om så jeg fik "afsat" mine børn, solgte mit fantastiske hus og i det hele taget fralagde mig ethvert ansvar der ikke havde med et arbejde at gøre, IKKE vil kunne klare at arbejde 37 timer om ugen. 
Jeg ser stadig ikke nyheder, fordi jeg ganske enkelt ikke kan holde focus længe nok til at fange, hvad nyhederne går ud på... prøver, men det er det rene volapyk jeg får ud af det.
Selvom jeg beskæftiger mig med noget jeg VIRKELIG holder af, så kan jeg max. beskæftige mig med det i et par timer, så er jeg ganske enkelt fuldstændig færdig....

Hvordan finder man sig så et arbejde???

Jeg ved det ikke, 
og jeg kan mærke at jeg ikke orker denne ulige kamp længere, 
ved ganske enkelt ikke, hvordan jeg på nogen måde skal kunne vinde!!!

Min største frygt er, at jeg ryger helt der ned, hvor jeg startede for 4 år siden..... 
Det var meget langt nede, og vejen op var lang og anstrengende for mig, min familie og ikke mindst for mine børn...
Jeg magter slet ikke at tænke på, at skulle trække dem med igennem så usselt et liv IGEN, hvor det at stå op og bare komme i tøjet er ganske uoverkommeligt...

FOR HELE HULE H... , HVOR ER DET EN ULIGE KAMP!!!

Eneste lyspunkt lige nu er, at vi HELDIGVIS 
har pyntet til jul, 
har lavet juledekorationer 
og bagt julekager 
og så håber jeg at drillenissen bliver væk i år og vi kun får besøg af de gode nisser, som kan hjælpe julestemningen på vej.

Jeg vil arbejde rigtig meget på at finde glade Jill frem igen... ved jo heldigvis hun er der et sted, 
og så vil jeg se om ikke jeg kan få opdateret jer med alle vores juleprojekter.

Rigtig god aften til jer derude


7 kommentarer:

  1. Jeg kan kun give dig fuldstændig ret. Man skal fanme skal være rask ved havelågen når det kommer til kampen med jobcenteret. Jeg er så flov over vores såkaldte velfærdssamfund :(

    SvarSlet
  2. Mange tanker og luftkram til dig.. Håber at 2014 bliver dit og børnenes lykkeår..

    SvarSlet
  3. Åh Jill.. Jeg sender dig masser af varme tanker herfra og håber virkelig at nogen får øjnene op for din og din lille families situation!
    Dejlig du alligevel har overskud til at komme med et indlæg her på bloggen - godt at høre fra dig..
    Kram herfra

    SvarSlet
  4. Kære Jill.

    Føler så meget med dig, og ved hvor forfærdeligt det er at skulle alt det igennem.
    Forstår stadig ikke at jobcenter "bare" kan raskmelde dig, for hvad siger egen læge??
    Uha jeg har været der, prøvet turen, og det er ganske forfærdeligt. Ved også at jeg blev mere syg af at komme igennem forløbet end jeg synes jeg var til at starte med, ved hvordan jeg nogle dage må kæmpe, og kan kun sige at selvom jeg er godkendt til flexjob, er det kun fordi mine betingelser i flexjob er så speciale at jeg kan "arbejde" var det en normal arbejdsplads er jeg helt sikker på jeg måtte det hele igennem igen, fordi jeg ikke havde mulighed for at arbejde de 18 timer jeg er godkendt til.
    Jeg ved ikke hvad jeg skal sige i din sag, for kan desværre ikke hjælpe, så gjorde jeg det rigtig gerne, men føler rigtig meget med dig, og håber du har lidt bagland der kan hjælpe og trøste.
    Hvad siger din fagforening, min hjalp mig meget i at køre sagen, og var en god støtte.

    Stort kram herfra

    SvarSlet
  5. Klag til borgmesteren over det jobcenter, der er mange i Middelfart der bliver dårligt behandlet af dem. Der sker ikke noget hvis ikke der er nogen der klager til den øverste i kommunen, en borgmester hader klager fra borgerne.

    SvarSlet
  6. Nu har jeg fulgt din(e) blog(s) i et par år... Læser ikke alle indlæg, og nogle gange går der også lidt tid imellem... Og jeg er absolut et nokkefår til at få skrevet kommentarer.
    Men først nu er det gået op for mig, at du kæmper den samme kamp mod den samme kommune som jeg selv. Det er en hård og sej og ganske rigtig ulige kamp...
    Jeg håber alt godt for dig.
    Skriv endelig, hvis du trænger til at snakke med en ligesindet... :-)
    Zania

    SvarSlet
  7. I don’t know how should I give you thanks! I am totally stunned by your article. You saved my time. Thanks a million for sharing this article.

    SvarSlet