Oven på en uge jeg vil kalde intet mindre en den største gang tortur jeg nogen side har oplevet, så var det en dejlig overraskelse at tømme postkassen i dag, der var nemlig.....
- Et par super lækre kataloger fra Stof & Stil, der er allerede flere sider der har fanget min opmærksomhed og jeg er ret sikker på at der er flere af de flotte stoffer der kommer til at flytte ind i Idyl.
Den seje, handlende og alle de andre søde ord I har skrevet om mig, valgte for en stund at forlade mig. Jeg har i den seneste uge været mere eller mindre handlingslammet, det er som om at realiteterne har ramt mig med 400 km/t...... AV AV AV hvor har det gjort ondt.
Jeg tror det var i denne uge, at det gik op for mig at der ikke var nogen chance for at spole tiden tilbage og starte på en frisk, det var i denne uge det gik op for mig at der kun er en vej ud af det her og det er at komme videre, ikke tænke på alle de drømme vi havde, ikke gå i "vores hus" og tænke på den gode tid vi kunne have haft, nu da vi stort set er færdig med alle rummene, ikke tænke på den store rejse til USA, vi havde lovet hinanden og ungerne... tja der er rigtig mange ting jeg har prøvet på ikke at tænke på.
Jeg har været mere end almindelig taknemmelig for at have en rigtig dejlig og omsorgsfuld familie, der har kunne træde til, tror ganske enkelt ikke at jeg havde overlevet ugen uden dem!!!!
Jeg har været helt nede i skrabe bunden, det måtte komme, det vidste jeg godt men for syv søren, hvor gjorde det ondt og, hvor har det taget alle mine kræfter. Når det så er sagt, så tror jeg faktisk, at det langsomt er ved at gå den rigtig vej. Jeg er ikke super naiv, så jeg ved godt at det ikke er sidste gang det har gjort rigtig ondt, jeg ved der kommer flere af de RIGTIG dumme dage, men jeg har overvundet denne uge, så det kan jeg også næste gang.... BASTA :o)
I dag har jeg modtaget brev fra Statsamtet, vores separation er gået igennem pr. 31. januar..... om 6 måneder er det definitivt slut så kan skilsmisse gå igennem.
Et stykke papir på at mit liv som Fru Rasmussen nu er ved at få en ende, har det stadig rigtig svært med at et stykke papir er det der gør det slut med de sidste 13 år af mit liv, for det meste af tiden 13 lykkelige år.
Pyha, nok om skilsmisse og sorger for:
i morgen står jeg op til den første dag i resten af mit og ungernes liv
- og i skrivende stund er der 56 dage til vi sidder i vores nye stue og nyder vores nye tilværelse i Idyl
1000 tak for alle jeres søde og opmuntrende hilsner, hver og en har betydet rigtig meget for mig, jeg har desværre bare ikke haft overskuddet til at komme forbi jer alle og få lagt en besked, det er mit mål for næste uge, jeg skal jo have 56 dage med at gå og pakning er for tidligt endnu ;o)