onsdag den 18. juli 2012

Soveværelse "in progress" vol. 1


Aller først en kæmpe stor tak til alle jeres kærlige hilsner til mig og mine skader :o) De har varmet hver og en og det bliver bedre og bedre for hver dag.

Og så til mit soveværelse og de små forhandlinger der er kommet i denne uge og sidste uge. 

Min kurvestol efter en kærlig hånd :o)

Jeg har selv været i gang med boremaskine, havde ellers svoret at jeg aldrig ville komme til at bruge en slag-boremaskine...... men det var jo før tiden som single-mor :o) og handy-Jill :o)  :o)  :o) Så nu er der kommet gardiner op.
Jeg vil stadig hellere sidde ved min symaskine end jeg vil lege med slagboremaskine, men det er nu også meget rart selv at kunne komme videre med ønskede projekter og få hængt ting op.
Tapetet der pt. hænger på radiatoren skal op på væggen bag stolen, jeg har lige en fuge jeg skal have lagt først, så det ligger lige og venter DER.
Min smukke ugle er en Clara har lavet i den nye klub hun er startet i, i forbindelse med at vi er flyttet. Hun elsker det sted ikke mindst på grund af alle værkstederne. Jeg elsker det også, får hver dag en rigtig glad pige hjem, og som I kan se, så falder der mange helt FANTASTISKE gaver af til mig ;o)
Og så er der min lækre nye stol, jeg kan næsten ikke få armene ned over resultatet.

Spray-malingen er en kæmpe inspiration fra denne side og denne. Efter at have læst deres indlæg, røg jeg fluks ind til Molotow for at handle... det ligner ellers ikke mig ;o)

Og så er der mine nye puder, også et af de første projekter jeg har fået gang i med noget af mit Vintage Stof. Det er et rigtig godt miks af nye og gamle stoffer, syntes de går vældig godt i trit med hinanden.
Vintage Stoffet har jeg købt hos Wenche med bloggen Tusindfryd og jeg var så heldig at der på et af stykkerne sad et lille mærke, det nænnede jeg simpelthen ikke skulle gå til spilde, så dette stykke er vendt med vrangen ud, det er blevet ganske fint.

Jeg glæder mig til at kunne vise jer næste step, ville ikke røbe, hvad det bliver, men jeg er ret sikker på at det bliver ganske godt..... og I skal selvfølgelig heller ikke snydes for væggen, når tapetet er kommet op.

Nyder du også den danske sommer med lidt gode 
indendørs projekter????

9 kommentarer:

  1. Sikke fine ting du får lavet på trods af dine skader. Det er da også rart at man ikke bare skal ligge på langs. Glæder mig til at se tapetet på!

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare blevet flot.
    Kender godt det med at kunne styre en boremaskine i sin tid da jeg blev alene med den ældste lærte jeg både at bore, hamre og sættet lamper op, man kan hvad man vil, når man ikke vil være afhængig af andre skal hjælpe.

    Dejligt med en glad pige og sikke hun er kreativ, hun har vist arvet lidt gener fra sin dygtige mor:-)

    Håber du snart er helt på toppen igen og tak for din søde besked hos mig.

    Ha´en dejlig dag imorgen

    Knus Susi

    SvarSlet
  3. Kære Jill
    Hvor er det bare blevet flot!!
    Skøn stol og ikke mindst puder. Dem kan du godt være stolt af. Lækkert mix af stoffer i skønne farver. Godt gået med boremaskinen. jeg er imponeret over, hvordan du bare kaster dig ud i det og bare gør det, der er nødvendigt. Tak fordi vi må følge med i forvandlingen af idyl-huset.

    Kram fra Down Under, Jane

    SvarSlet
  4. Wow for en forandring - og super flot farve! :) Er også vild med tapetet! Hvem der bare havde lov til at hænge sådan noget op! Men deter jo også fordelen ved at have hus ;) Synes også det er imponerende at du bare kaster dig ud i tingene. Jeg må stadig have hjælp af min far. Fatter intet om sådan nogle ting ;)

    SvarSlet
  5. Hvor er det blevet fint. Rigtig flot med den lilla stol ;o)
    Det er dejligt når man selv kan lidt - også med en boremaskine....

    SvarSlet
  6. Fed spaymalet stol :-)

    Jeg sider med mange indendørs projekter :-) Specielt en del "kunde" smykke opgaver :-)

    SvarSlet
  7. Fed fed stol - hvor er den blevet super flot... Og puderne er helt forelsket i dem... SÅ fine... Drømmer om sådan nogle puder i sofaen :-)
    Jeg glæder mig til at se næste step...

    God aften

    SvarSlet
  8. Dejligt at se at du er på benene igen. Gode projekter, du får laver. Jeg har heldigvis ferie fra i morgen, så håber jeg også at have lidt tid til projekter og hygge.

    SvarSlet
  9. Hvor er det flot, Jill - jeg er vildt imponeret. Her har vi også lidt indendørs projekter i gang, og jeg har netop fået en ny lækker (hjemmelavet) krydderihylde, som passer ind i vores køkken. Kh

    SvarSlet